Er djævlens advokat djævlen selv?

Forsvarsadvokater oplever trusler, had og chikane. En undersøgelse fra Advokatsamfundet viser, at det gælder hver tredje straffe- og familieretsadvokat. Ifølge flere skyldes det, at deres rolle er misforstået.

Foto: Stage Advokatfirma

Af Sarah Emilie Lund Cardel og Mai Fyhn

Hun går ned af Jomfru Ane Gade, krydser vejen og fortsætter ind på Radisson Blu Hotel. Det er sidst på eftermiddagen, og Mette Grith Stage har lige hentet en sodavand i 7-Eleven efter en lang dag i Retten i Aalborg. 

Sagen om drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn er i gang, og Mette repræsenterer den tiltalte. En mand, der er anklaget for voldtægt, drab og usømmelig omgang med lig. 

Idet hun låser sig ind på sit hotelværelse, ser hun, at en besked er tikket ind.

“Dit arbejde er at hjælpe en morder med at finde på en løgnhistorie. Du skal ikke gå og vise dit ansigt rundt omkring i Aalborg. Kig dig for, når du går over vejen,” står der. 

Hun er vant til at modtage ubehagelige beskeder, men den her gør alligevel indtryk. Det er ikke bare en mand, som synes, hun ‘burde blive voldtaget’ eller en kvinde, der kalder hende en ‘heks’. 

Det er hun efterhånden blevet immun overfor.

Nej, den her besked kommer fra en person, som lige har set hende gå over vejen. Når truslen er så konkret, så gør det da indtryk, det er klart. Ligesom hvis det omhandler hendes børn. 

For få år tilbage havde hun svaret personen. Hun havde prøvet at forklare, hvad hendes rolle som forsvarsadvokat er, og understreget, at hun altså ikke går ind for kriminalitet. 

Men med årene har hun fundet ud af, at det sjældent nytter noget.

I stedet tager hun et screenshot af beskeden, lægger det op på Instagram og tilføjer teksten: “Jeg tror bare, jeg spiser hjemme i aften.”

Mette Grith Stage har arbejdet som forsvarsadvokat i knap tyve år. Hun har været forsvarer i mange spektakulære, offentligt kendte sager som terrorangrebet ved Krudttønden, Kundbysagen og senest drabet på Mia Skadhauge Stevn. 

Med jobbet følger, at man må lægge øre til hadske beskeder og trusler. Nogle mener, at det bare er sådan, det er. 

Advokatsamfundet kalder det ´dybt foruroligende`.

Hver tredje forsvarsadvokat 

De mest groteske og modbydelige retssager vækker uundgåeligt opsigt. 

Forbrydelsens karakter – drab, grov svindel, voldtægt – som ofte ledsages af stor mediedækning giver anledning til vrede og forargelse. 

Forargelse over hvad nogle mennesker er i stand til, og behov for retfærdighed for dem, der er blevet forurettet. 

Men hvor skal følelserne rettes hen? Den tiltalte er det indlysende bud, men der er også en anden syndebuk: Forsvarsadvokaten. 

Trusler, hadebeskeder og chikane er en del af jobbet, og mere end hver tredje familie- og strafferetsadvokat har været udsat for trusler inden for de seneste tre år. 

Det viser en undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet fra 2020.

Det er således ikke kun forsvarsadvokater i straffesager, som modtager af trusler og had, men også advokater i familieretten. Janne Holstein, chefkonsulent i Advokatsamfundet, peger på en særlig fællesnævner for de to faggrupper.

“Det er nogle meget konfliktfyldte sager, hvor der er mange følelser på spil, som de beskæftiger sig med,” forklarer hun og pointerer, at det også er en del af forklaringen på, hvorfor netop familierets- og strafferetsadvokater er udsat. 

Men hvorfor er det lige forsvarsadvokaterne – en tredjepart – som bliver offer for de stærke følelser?

En hemmelig adresse og et telefonnummer direkte til politiet 

Forsvarsadvokat Kåre Pihlmann oplever også at modtage ubehagelige beskeder. Senest i Udbyttesagen, hvor han repræsenterer briten Sanjay Shah, som står anklaget for at have svindlet den danske stat for over 12 milliarder kroner.

Sådan er det. Det ved han.  

Men han havde ikke forestillet sig, at presset fra offentligheden kunne vokse sig så massivt, som han oplevede det tidligere i sin karriere.

Foto: Sif Meicke

Vi skal nogle år tilbage, til dengang Kåre Pihlmann var forsvarsadvokat i en alvorlig drabssag. Beskederne væltede ind. 

Had. Trusler. Især trusler. Og i sådan en grad, at han blev bange. 

Truslerne var ikke bare ‘du er et dumt svin,’ som han ellers var vant til. Nej, de var så konkrete, at det var tydeligt, nogen havde gjort sig umage. Umage med at finde ud af, hvor han bor. Umage med at finde ud af, hvor hans kone arbejder. Sådan nogle ting. 

Før han gik i seng, kiggede han en ekstra gang ned på gaden, inden gardinerne blev trukket for. Dobbelttjekkede, at døren var låst. 

Men det gav ham ikke ro. Frygten blev til søvnløse nætter, en hemmelig adresse og et telefonnummer direkte til en politiafdeling. Med et vedvarende trusselsniveau gennem flere uger så han til sidst ingen anden udvej.

Han måtte trække sig fra sagen.

“Det er første gang i mit arbejdsliv, at jeg har trukket mig fra en sag af den årsag,” fortæller han.

Advokatsamfundets undersøgelse fra 2020 viser, at flere end hver tiende forsvarsadvokat har frasagt sig en sag på grund af chikane. 

Da undersøgelsen blev offentliggjort, omtalte Advokatsamfundet det som et alvorligt problem – ikke bare for advokaten, men også for klienten, der i yderste tilfælde må finde en ny advokat.

Således et problem, der ifølge Advokatsamfundet kan udfordre retssikkerheden.

Hvad er retfærdigt?

Når offentligheden oplever en forargelse og vrede over retssager, skyldes det, at deres retsfølelse bliver krænket.

Sådan forklarer Bjarke Viskum, juridisk lektor på SDU og KU. Han har længe beskæftiget sig med jura og retsfilosofi, som han også har forfattet flere bøger om. 

Han beskriver retsfølelsen som en grundlæggende tanke om, hvordan retssystemet bør være. Hvis der er for stor forskel på, hvordan folk føler, retten bør være og hvordan retten faktisk er, så mister den legitimitet og de mister tillid til, at de kan opleve retfærdighed ved domstolene

Med andre ord; Hvad man føler er retfærdigt. Hvis den følelse ikke bliver imødekommet, så taler man om, at retsfølelsen bliver krænket.

Og her skal man skelne mellem den umiddelbare og den informerede retsfølelse:

”Hvis man præsenterer en person for en forsvarsadvokat, som argumenterer for, at en forbryder skal gå fri, kan det umiddelbart virke krænkende. Den umiddelbare retsfølelse tilsiger dermed, at sådan kan vi da ikke have tingene,” siger han og fortsætter:

”Men hvis man så informerer personen om, hvorfor det er vigtigt for et sundt retssamfund, at dem vi tror er forbrydere får muligheden for et forsvar. Ja, så vil der nok være forskel på, hvad samme person ville sige.”

“Når jeg forsvarer et dumt svin, så må jeg også være et dumt svin”

Dagen for skyldskendelsen er kommet. Ligesom de forrige dage er tilhørerrækkerne fyldt op, og snart er det tid til, at dommen afsiges. 

Anklageren har argumenteret for, hvorfor den tiltalte skal kendes skyldig i voldtægt og drab på Mia Skadhauge Stevn. 

Mette Grith Stage argumenterer for det modsatte. Den tiltalte erkender forholdet vedrørende usømmelig omgang med lig, men nægter sig skyldig i resten af forholdene.

Med henvisning til sin klient sagde hun under sin procedure:

”Jeg mener, at når man er i stand til at afgive så lange og detaljerede forklaringer først til politiet og herefter i retten, så er det udtryk for, at han fortæller, hvad der rent faktisk er foregået.”

Det skriver DR Nyheder. 

Når hun i retten siger, som hun gør, er det fordi, hun er klientens talerør. Hun skal arbejde for at opnå det resultat, klienten ønsker – uafhængigt af hvad hun selv måtte mene og tro. 

Sådan opfatter Mette Grith Stage sin funktion som forsvarsadvokat. 

”Min personlige moral har ikke noget som helst med min rolle som forsvarsadvokat at gøre.”

Det er Kåre Pihlmann enig i. 

Han mener, at hele præmissen for deres arbejde er, at de ikke skal være dommere. Det kan være, at den tiltalte er skyldig. Det kan også være, at han ikke er det. Men forsvarsadvokatens opgave er at sikre den tiltaltes rettigheder og vej gennem det strafferetslige system. 

”Men alligevel tænker folk, at når jeg forsvarer et dumt svin, så må jeg også være et dumt svin,” siger han. 

Ifølge Advokatsamfundet skal der være garanti for, at alle kan få et forsvar og en sikring af, at retsprocessen går rigtigt for sig. Det er den grundlæggende samfundsrolle, som forsvarsadvokaten varetager. 

”Det er der ikke helt forståelse for,” siger Janne Holstein, chefkonsulent hos Advokatsamfundet.

Hun mener, at misforståelsen af rollen resulterer i, at mange identificerer forsvarsadvokaten med klienten. At forsvarsadvokaten legitimerer og forsvarer de kriminelle handlinger, der potentielt har fundet sted. 

Bjarke Viskum, juridisk lektor på SDU og KU, påpeger dog, at det også handler om, hvordan forsvarsadvokaterne optræder, når de udtaler sig. 

I hvor høj grad formår de at distancere sig fra klienten, når de eksempelvis udtaler sig til medierne?

Ifølge ham ligger det i rollen, at forsvarsadvokater ikke blot skal repræsentere en klient, men også tro på det, klienten siger. Og det er dét, som gør dem moralsk angribelige. 

Kåre Pihlmann forstår godt, at offentligheden kan føle sig krænket. Derfor er han selv meget opmærksom på, hvordan han selv fremstår.

”Vi er også nødt til at se indad, for det handler også meget om det billede, vi selv er med til at tegne,” forklarer han. 

Han mener, at han har en forpligtelse til at være så objektiv som muligt, når han udtaler sig til medierne, og at forsvarsadvokater også selv har et ansvar for at forklare offentligheden, hvad deres rolle indebærer.  

Status quo

På baggrund af flere grove tilfælde med chikane, herunder Mette Grith Stages oplevelser under sagen om Mia Skadhauge Stevn, gav Advokatsamfundet et opråb til Justitsministeriet. Det gjorde de med ønsket om at ændre straffelovens paragraf 119, således den også omfatter forsvarsadvokater. 

På nuværende tidspunkt er dommere, anklagere og politifolk omfattet af straffelovens paragraf §119, og den beskytter folk i offentlig tjeneste ved at skærpe straffen for udøvelse af vold, chikane og trusler. 

Justitsminister, Peter Hummelgaard, afslog dog forslaget med begrundelsen om, at forsvarsadvokater er privatansatte.

Selvom chefkonsulent Janne Holstein betvivler, hvor stor præventiv effekt en ændring af loven ville have, ærgrer hun sig stadig over Justitsministeriets afslag.  

“Jeg tror ikke nødvendigvis, en ændring ville afskrække. Men principielt ville det betyde meget. Der er en skævvridning i, at ens opførsel kan få forskelligt udfald, alt efter om det er rettet mod anklageren eller forsvareren,” siger hun. 

En ny undersøgelse fra Advokatsamfundet, som endnu ikke er offentliggjort, tyder på at tallene for chikane og trusler mod forsvarsadvokater er nogenlunde de samme som i 2020. 

Undersøgelsen udgives i november 2024. 

Men det vidner om, at der ikke har været en positiv udvikling på trods af fokus på at modarbejde problemet. 

Kåre Pihlmann og Mette Grith Stage er enige om, at had og trusler formentlig vil forblive en del af jobbet som forsvarsadvokat. 

“Der vil altid være nogen, der har behov for at tilkendegive deres holdning. Det kan man ikke finde en løsning på,” fortæller Mette Grith Stage. 

Alligevel håber de, at oplysning og kommunikation kan skabe en bredere forståelse. 

”Vi har jo samme krav på ro og stabilitet omkring vores privatliv ligesom alle andre,” siger Kåre Pihlmannn.

– Heidis dagbog

Heidis medicin har en rød hat med prikker

Hver morgen går Heidi tur med hunden Lulu i den nærliggende skov. Efter svampesæson er skudt i gang, bruger hun gåturene til at kigge efter den røde fluesvamp. Foto: Sarah Cardel
Hver dag går Heidi tur med hunden, Lulu, i den nærliggende skov. Foto: Sarah Cardel

Af Sarah Emilie Lund Cardel og Mai Fyhn

“Tak, fordi du er kommet til mig, Amanita, og tak fordi du hjælper mig med at hele, så jeg kan blive glad” siger hun. 

Hovedet tipper op mod loftet, mens hænderne holder keramikkruset ind til brystet, der gemmer på den mælkegrumset, rødlige væske.

En, to, tre, fire…

Fem hurtige slurke, og teen er væk. Den smager, som den lugter; som savsmuld i et hamsterbur, der ikke er blevet skiftet længe. 

Heidi Visbech Madsen starter, som mange andre, sin morgen med en kop te. Og alligevel er det ikke helt det samme. 

Foruden vand og citron består hendes af hjemmebryggede te nemlig af Amanita Muscaria. Også kendt som rød fluesvamp. 

To gram om dagen, som hun begynder at mærke virkningen af om en time. 

Den nye dreng i klassen

Den røde fluesvamp er en, de fleste kender. Postkasserød og med hvide pletter vokser den i de danske skove fra august til november. Som barn blev man formanet om, at den er giftig.

Og giftig – det er den. 

Spiser man den rå vil man opleve fuldemandssymptomer som kvalme, svimmelhed, opkast – og i store mængder er den dødelig. 

Men i små mængder – i mikrodoser – og med den rette forarbejdning, oplever folk positive effekter. 

Mikrodosering med psykedelika har de seneste år vundet indpas. Nogle bruger det som en alternativ behandling af stress, angst og PTSD. Andre med spirituelle og selvoptimerende formål. 

Og effekterne siges at være øget energi, ro i kroppen samt en bedre opmærksomhed og et bedre nærvær. 

Særligt LSD og psykedeliske svampe har været populært, og kendte ansigter som Casper Christensen og Jokeren har delt ud af deres positive oplevelser med de små, daglige doser.

Men der er en ny dreng i klassen: Den røde fluesvamp.

Måske har man indtil nu holdt fingrene fra den, fordi den er giftig. Måske har man fået fingrene i den nu, fordi den er lovlig. 

Asger Laursen arbejder som psykoterapeut og har i sin praksis arbejdet med plantemedicin og mikrodosering. Han fortæller, at han har oplevet en stigende interesse:

“Den er begyndt at få rampelys gennem mikrodoseringsbegrebet, der som helhed er taget til. Man er blevet nysgerrig på andre plantemediciner end for eksempel psilosybin,” siger han og henviser til den psykedeliske svamp, som primært er blevet brugt til mikrodosering indtil for nylig. 

Den røde fluesvamp er ikke psykedelisk. Ifølge Asger Lauersen virker den til gengæld lindrende på angst, stress og uro – som naturens egen benzodiazepiner. Af denne grund gør den røde fluesvamp sig attraktiv som mikrodoseringspræparat. 


Kan den helbrede mig?

50-årige Heidi lukker krukken med de tørrede svampe og sætter den på plads. Lugten af hamsterbur hænger stadig i luften, fordi hun ikke tændte for emhætten, mens teen kogte. 

En ro har sænket sig over køkkenet. Måske fordi fluesvampen er begyndt at virke. Måske fordi Heidi generelt har det godt for tiden. 

Hun beskriver, hvordan barndommen var præget af en gennemgående utryghed i et alkoholiseret hjem med sin mor som enlig forsørger. 

Mændene var der mange af, og de var egentlig søde nok, men undervejs, som de blev skiftet ud, stoppede hun med at knytte sig til dem. 

En uro slog dengang rod i hende, og den voksede sig kun større efter et fysisk og psykisk voldeligt parforhold i de sene teenageår.

Hun fortæller, hvordan tankemylderet blev en baggrundsstøj, der fulgte hende, hvor end hun gik, og at hun konstant havde et behov for at være på vagt. Alt sammen noget der blev til et virvar, hvor hun knap kunne skille den ene bekymring fra den anden. 

Selv tror Heidi, at oplevelserne har givet hende angst og en grad af PTSD.

Heidi arbejder som kropsterapeut, og klinikken ligger i et anneks i hendes have. Foto: Sarah Cardel
Heidi arbejder som kropsterapeut, og klinikken ligger i et anneks i hendes have. Foto: Sarah Cardel

Det meste af sit voksenliv har hun brugt på at søge behandlingsmuligheder, der kunne lindre og helbrede fortidens traumer. Hun har prøvet alt fra hypnose og Body SDS til samtaleterapi, men er lige så beslutsomt gået udenom almen medicin. 

”Jeg har ikke lyst til at putte kemi i min krop,” fortæller hun. 

Hvorfor det ved hun ikke. Det har bare altid været sådan. Selv da hun var barn, kunne hun ikke lide lugten af almindelig, sprittet parfume, og hun begyndte derfor at plukke hybenroseblade, som hun blandede med vand for at lave sin egen. 

De utallige forsøg på behandling var dog aldrig nok. Behandlingerne gav hende værktøjer til at håndtere de ængstelige følelser, men formåede aldrig at komme dybere. 

Det vakte derfor hendes interesse, da hun hørte om en svamp, der kunne dæmpe indre uro. En svamp der vokser i de danske skove. Den røde fluesvamp.  

Og spørgsmålene meldte sig hurtigt. Er den farlig? Er den ulovlig?

Kan den helbrede mig?

Heidi brugte vinteren i 2023 på at indsamle viden fra internet, bøger og dokumentarer. Hun lærte blandt andet, at man ved at koge svampen kan omdanne det giftige stof ibuprofensyre til det ikke-giftige stof, muscimol.

Og med den viden in mente, turde hun at begynde rejsen, der skulle vise sig at være den mest effektive behandling, hun nogensinde har fået.

Forskningen, der mangler

Rasmus Prætorius Clausen er professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. 

Ifølge ham er det ikke underligt, at Heidi og andre mennesker oplever en angstdæmpende virkning af at indtage rød fluesvamp:

”Når man spiser rød fluesvamp, er det primært stoffet muscimol, man mærker effekterne af. Muscimol stimulerer nogle receptorer i hjernen, som dæmper hjerneaktiviteten, når de bliver aktiveret.”

Han tilføjer, at stoffet muscimol påvirker de samme områder, som konventionel medicin mod angst gør. 

Selvom der er forsket meget i stoffet muscimol, slår Rasmus Prætorius Clausen fast, at der ikke findes nogen stærke studier om den røde fluesvamps effekt og vigtigst af alt; om der er bivirkninger på lang sigt.

”Af alt hvad man kan læse, er det meget forskelligt, hvor stærk den videnskabelige evidens er. Det er ikke nødvendigvis forkert, men meget er spekulationer, der bygger på folks personlige beretninger, mere end det bygger på videnskab.”

Heidis personlige beretninger er dog entydige.

“Jeg kan mærke, at jeg er til stede lige her og nu. Der er fuldstændig ro inden i. Jeg føler mig afslappet og glad”, fortæller Heidi. Stemmen er rolig og øjnene milde.

Det er første gang, hun oplever at være helt befriet fra uro og ængstelighed.

Hun fortæller, hvordan hun altid har været overbevist om, at hun var introvert med et stort behov for at lade op i eget selskab. 

Efter hun er begyndt på mikrodosering, har hun dog fundet ud af, at det ikke er tilfældet:

“Jeg har brugt al min energi på at være på vagt og være bekymret. Den energi er frigivet til nogle andre ting nu”, fortæller hun. 

Rasmus Prætorius Clausen slår dog fast, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der ved beretninger som Heidis er én fejlkilde:

“Der er et problem, når man snakker om påvirkning af hjernen, og det er placeboeffektens indvirkning”, forklarer han.

Placeboeffekten henviser til, at man kan opleve en virkning, blot fordi man tror, at noget virker, selvom det måske ikke gør det. 

Men fordi der ikke er udført kontrollerede forsøg, der kan undersøge muligheden, er det altså umuligt at sige, om Heidis og andres oplevelser med rød fluesvamp er et resultat af placeboeffekt, eller om det er en reel virkning. 

Tage sagen i egen hånd

Klokken er tæt på ti, og en tur i skoven er det næste på Heidis program. Hun plejer at stå op omkring klokken fem, så hun har tid til at meditere, få kørt den yngste i skole og lave sin svampe-te.

Alt sammen inden hun som oftest har klienter fra klokken halv ti. Men ikke i dag. I dag skal hun i skoven. 

Inden hun når så langt, slår en tanke hende. 

”Jeg tror faktisk også, det handler om at tage sagen i egen hånd. Altså at tage ansvar for mig selv og mit helbred,” siger hun efter en lang tænkepause. 

Anita Lunde er forsker i alternativ og komplementær behandling ved Forskningscenteret for Sundhed og Velfærd. 

Hun fortæller, at flere og flere vælger alternativ behandling, blandt andet fordi det giver en fornemmelse af ansvar og handlekraft.

”Flere undersøgelser viser, at det har stor betydning, når patienter kan gøre noget aktivt. At man ikke bare læner sig tilbage, venter på den næste behandling og modtager den ’passivt’,” siger hun og tilføjer:

”Det kan også være, at man ikke føler sig lindret nok af den tilbudte behandling, eller at der er lang ventetid. Så jeg tror, der er et stort behov for at kunne gøre noget selv.”

Alternative behandlingsformer kan være alt fra akupunktur til kropsterapi til mikrodosering med naturmedicin. 

Fællesnævneren er, at de baserer sig på en metode, som hovedsageligt anvendes uden for sundhedsvæsenet. 

I den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2017 fremgår det, at mere end hver fjerde dansker har været til alternativ behandling inden for det seneste år. 

Undersøgelsen viser også, at udviklingen er steget fra 10 til 28 pct. over de seneste 30 år. Mikrodosering var ikke inkluderet.

Svampelotteri

Solens stråler falder som striber i den tætbevoksede skov. 

For hvert et skridt lyder et knæk. Heidis blik går fra højre til venstre og så til højre igen – stift rettet mod den mudrede skovbund, der viser de første tegn på efterår. 

”Ej, jeg troede lige!” udbryder Heidi. Hun peger. Begravet under grene ligger et lysebrunt blad, som ved første øjekast syntes rødt.  

Fluesvampesæsonen er netop gået i gang, og Heidi holder et vågent blik efter den rød-hvide svamp, når hunden dagligt skal luftes. 

Heidi får tørrede svampe importeret fra Litauen. Foto: Mai Fyhn
Heidi får tørrede svampe importeret fra Litauen. Foto: Mai Fyhn

Alt afhængig af vind, vejr og geografisk placering varierer svampenes indhold af de forskellige stoffer. Af den årsag fraråder professor Rasmus Prætorius Clausen også, at man indtager den. 

”Under medicinske forhold er det vigtigt, at man kan kontrollere, hvor stor mængden af de forskellige indholdsstoffer er – og det kan man ikke med rød fluesvamp. Så med det udgangspunkt ville jeg sige, at det er den forkerte vej at gå,” forklarer han. 

Heidi ved godt, at svampens stofindhold er svingende. 

Af samme grund bruger hun aldrig én svamp til at brygge sin te, men små bidder fra forskellige. På den måde er man bedst sikret mod at få for høj eller for lav dosis, formoder hun. 

Kog fluesvamp, som du koger kidneybønner

Heidis mikrodosering blev ikke mødt med begejstring af den 25-årige datter, Emma-Marie Visbech Madsen. 

Hun kendte kun rød fluesvamp som giftig, og var generelt bekymret for, om Heidi ville opleve forgiftninger, psykoser eller andre bivirkninger. 

Som tiden er gået, har hun dog lært at acceptere det.

“Jeg synes stadig, det er lidt skørt, men hun er jo megaglad for det, så i den forstand prøver jeg at støtte hende i det”, forklarer hun. 

Selv sammenligner Heidi det med at spise kidneybønner: De har et højt indhold af giftige proteinstoffer, som kan lede til opkast, diarre og mavekramper, hvis de spises uden at blive kogt først. 

Det er lidt samme proces med fluesvampen, forklarer hun. 

Hvad angår svampens bivirkninger, har hun én klar pointe: 

“Mange af de former for medicin man får har jo også bivirkninger, som på sigt kan forkorte dit liv eller på anden måde give følgeskader. Om det er kemisk medicin eller naturlig medicin er vel lidt comme ci comme ça,” fortæller Heidi.

Den præmis køber hendes datter dog ikke. 

Hun ville aldrig selv give sig i kast med eller anbefale det til andre, selvom hendes mor har gode erfaringer med det. 

Alligevel anerkender hun, at hun har bemærket en forskel i hendes mors humør og opførsel. Det sidste halve år har hun været mere glad og overskudsagtig. 

Den oplevelse deler Heidi også selv, og hun håber, at hun på sigt kan få det så godt, at hun ikke behøver svampene længere.

“Det er ikke noget, jeg ønsker at blive ved med resten af mit liv – eller i mange år for den sags skyld. Jeg tænker, at det er en periode”. 

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.